You are currently viewing EmCare Sundhed lancerer Eliteklinik Esbjerg

EmCare Sundhed lancerer Eliteklinik Esbjerg

En spændende nyhed rammer Esbjerg, når EmCare Sundhed den 1. august 2023 står klar til at åbne dørene for Eliteklinik Esbjerg.

Beliggende på Gl. Færgevej 2, 6700 Esbjerg, (ved Padel Court Esbjerg) vil klinikken tilbyde en enestående træningsoplevelse og behandlinger på højeste niveau. Med et stærkt setup af behandlere, moderne udstyr til diagnosticering, behandling og nøje udvalgte faciliteter, der omfatter high-end træningsudstyr og specialiserede områder til forskellige træningsformer, vil vi skabe en unik klinik og træningscenter med fokus på kvalitet.

”Det har i flere år været en drøm at skabe et sted, hvor der kan skabes de bedste rammer for behandling og rehabilitering, samt specialiseret fysisk træning. De faciliteter får vi med Eliteklinik Esbjerg” fortæller adm. direktør, Søren Møller Kristensen.

Få behandling på øverste niveau

Hos Eliteklinik Esbjerg har vi samlet et hold af dygtige og erfarne behandlere inden for forskellige behandlingsformer. Du vil kunne modtage specialiseret fysioterapi, osteopati, kropsterapi, zoneterapi, akupunktur, manuel terapi og massage, samt ultralydsscanning, shockwave og laserbehandlinger m.m.

”Vi har i snart 20 år fungeret som sundhedspartner for elitesporten i Esbjerg. Vi har samlet et behandlerteam med mange års erfaring indenfor idrætsskader, manuel behandling og rehabiltering. Vi vil med Eliteklinik Esbjerg gerne levere den bedste og mest specialiserede behandling i området og med de nyeste faciliteter og udstyr” fortsætter direktøren.

High-end personlig AI cirkel-træning

Mens behandlingslokalerne bliver taget i brug den 1. august, står træningscenteret hos Eliteklinik Esbjerg klar fra den 1. september, hvor du kan opleve det nyeste træningsudstyr fra Technogym, som bl.a. byder på det nyeste indenfor cardioudstyr, Biocircuit – cirkel-træning styret af AI-teknologi, samt et fuldt udstyret center til styrke og personlig træning. Bio Circuit – Træningsprogrammerne er designet til at få de bedst mulige resultater på en mere effektiv måde. Det er designet med øvelser, belastningsniveauer, tempo og hviletider for at tilbyde hver bruger et skræddersyet træningsprogram.

Denne styrkekredsløbstræning kan udføres uden opsyn og tilbyder programmer, der udvikler sig over tid, efterhånden som de gradvist justeres af Technogym Coachs indbyggede AI, så du kan nå dine mål på en endnu mere effektiv måde.

”Vi har i flere år haft et ønske om at skabe et high end træningsmiljø til at supportere vores tilknyttede eliteudøvere og for at skabe et anderledes træningsmiljø med et stærkt fokus på kvalitet og en individuel tilgang til træning.  Nu var muligheden der for at skabe det i forbindelse med det Nye Padel Court” slutter Søren Møller Kristensen.

Udover de førsteklasses faciliteter vil Eliteklinik Esbjerg tilbyde professionel vejledning fra erfarne instruktører, hvor du vil kunne få skræddersyede træningsprogrammer og personlig opfølgning for at sikre, at du som medlem får maksimalt udbytte af din træning.

Om Eliteklinik Esbjerg:

Eliteklinik Esbjerg er en del af EmCare Sundhed og indeholder førsteklasses træningsfaciliteter og behandling på højeste niveau. Klinikken er beliggende på Gl. Færgevej 2, 6700 Esbjerg. Klinikken tilbyder et eksklusivt træningsfællesskab for 200 medlemmer, der søger en førsteklasses træningsoplevelse. Med topmoderne faciliteter og professionel vejledning stræber Eliteklinik Esbjerg efter at imødekomme selv de mest krævende behov hos sine medlemmer og klienter.