fbpx

Ledige jobs

Vi modtager altid gerne kvalificerede ansøgninger.
Herunder kan du læse lidt om de forskellige stillinger:
Manuelle behandlere:
  • Med erfaring og eventuelle supplerende uddannelser indenfor Zoneterapi, akupunktur eller lignende. Vi har manuelle behandlere både på klinikkerne, men også ude på virksomheder i forbindelse med vores virksomhedsaftaler, der indbefatter både store og små virksomheder.
Fysioterapeuter
  • Med erfaring og gerne fra privat klinik. Du må gerne have speciale i specifikke fagområder.
Studerende

Vi har løbende brug for fysioterapeut-studerende til at varetage diverse opgaver i vores store organisation.

Følgende jobbeskrivelser har vi studerende i:

  • Receptionistarbejde og rengøring i vores klinik i Helgolandsgade, med vagter om eftermiddagen og aftenen. I dette job er der kontakt til kunder og træningscenter- og Crossfit medlemmer ift. afregning eller hjælp i forbindelse med deres medlemskaber. Desuden er rengøring af huset også en del af jobbeskrivelsen.
  • Personlig træner til EMS-træning. Dette job vil som udgangspunkt omhandle en eftermiddag/aften om ugen og ca. hver 4. weekend. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet som personlig træner eller har træner-erfaring. Jobbet består af at føre 1-2 personer sikkert og trygt igennem en EMS-træning. Du kan læse mere om EMS træningen på vores hjemmeside.
  • Holdtræner og træningscentervejledning i vores afdeling i Varde. Dette job er som udgangspunkt en eftermiddag/aften om ugen og ca. hver 4. weekend. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet som personlig træner eller har træner erfaring. Her får du mulighed for at have hold i træningscentret og personlige vejledninger i træningscentret. Desuden skal du være behjælpelig, hvis medlemmerne har problemer med deres medlemskaber, eller folk gerne vil melde sig ind. Desuden er rengøring også en del af jobbeskrivelsen.
  • Eliteklubberne; vi har et samarbejde med flere af byens elitesportsklubber og står bl.a. for ungdomstræningen i flere klubber. I denne jobprofil vil du som studerende varetage opgaver i samarbejde med nogen af vores fastansatte fysioterapeuter.
  • Blåvand Kurbad og wellness søger vi studerende til behandlinger, bademester og reception, det er aften, weekend og feriejob. Det er ikke en forudsætning at du har egen bil, da vi stiller transport til og fra Blåvand til rådighed.

Sender du en uopfordret ansøgning, så husk at notere, hvilket eller hvilke job du er mest interesseret i.

EmCare Sundhed består af 4 klinikker:

EmCare Sundhed Helgolandsgade og EmCare Sundhed Strandbygade i Esbjerg, samt en afdeling i Oksbøl og Varde

I EmCare Sundhed Helgolandsgade har vi fysioterapeuter, manuelle terapeuter, en osteopat, en zoneterapeut, en kropsterapeut, samt administrativt personale. Desuden er det et hus med træningscenter.

I EmCare Sundhed Strandbygade Fysioterapi har vi fysioterapeuter, en træningssal som bruges til fysioterapeutisk træning, samt en administrativ medarbejder.

I EmCare Sundhed Varde varetager vi al kommunal genoptræning. Desuden har vi fysioterapeuter, ergoterapeuter og en administrativ medarbejder. Ligeledes har vi også et træningscenter i Varde.

I EmCare Sundhed Oksbøl har vi fysioterapeuter, en holdtræninges sal der bruges til fysioterapeutisk træning, klinikken ligger i sammenhæng med sportspark Blåvandshuk og vi har mulighed for at benytte deres faciliteter til træningspatienter.

Vi lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i vores arbejde, uanset hvor i virksomheden opgaven udføres.

Vi arbejder sammen og for hinanden med henblik på at give vores klienter en god oplevelse uanset henvendelse.

Vi henvender os til den brede befolkning med skader/skavanker i bevægeapparatet, genoptrænings-patienter, idrætsudøvere samt store og små virksomheder. Se meget mere her på hjemmesiden.

Send din ansøgning til emcare@emcare.dk