fbpx

Ultralydsscanning

Ultralydsscanning
Sådan kan vi hjælpe

Hos EmCare Sundhed tilbyder vi ultralydsscanninger på forskellige dele af kroppen.

Skeletmuskulatur, sener og led

En ultralydsscanning kan bruges som et supplement til den kliniske undersøgelse og være med til at understøtte diagnosticeringen. Den kan også bruges til at vurdere hvor langt beskadiget væv er i ophelingen.

Eksempler, hvor det kan være et værdifuldt redskab, er ved diagnosticering af sene overbelastninger eller led og muskel skader.

Ultralydsundersøgelser virker ved, at lydbølger sendes ind i kroppen og kastes tilbage (reflekteres) til en scanner med et billede (et ekko). Alt afhængigt af, hvad disse lydbølger rammer, sender de forskellige signaler tilbage.

Vi er i stand til at ultralydsscanne de fleste strukturer i kroppen såsom led, sener og muskler.

Vi sender gerne en status til egen læge med resultatet af ultralydsscanningen, ligesom man er velkommen til at få en beskrivelse med hjem.

Har du ondt i ryggen?

Måske har du allerede hørt om globale og lokale muskler som er med til at stabilisere din lænd og bækken region. Begge muskelgrupper har forskellige funktioner i kroppen, men arbejder også sammen. Problemer med disse kan opstå efter en eller flere smerteepisoder i lænden og det er muligt, at det er på grund af problemer med at aktiverer dine dybe/lokale mavemuskler og rygmuskler korrekt.

Med en ultralydsscanning kan man undersøge om aktivering af disse muskler sker korrekt. Udover det får du en bedre ide om, hvordan man skal spænde op for at stabilisere sit muskelkorset og det kan hjælpe dig i dine daglige aktiviteter, men også i træningssituationer. Man kan undersøge både dine dybe mavemuskler (M. transversus abdominis) og dine dybe rygmuskler (M. multifidius).

Kniber det at have styr på bækkenbunden?

Har du problemer med at holde på vandet, når du hopper, hoster eller nyser eller får du en pludselig vandladningstrang?

Bækkenbunden skal aktiveres når du skal holde på vandet, men det kan være svært at lave et knib og nogle gange spænder man også i maven. Hvis du bruger maven for meget, er det svært for bækkenbunden at arbejde, derfor er det vigtigt at bækkenbunden trænes.

Er du i tvivl, om du får fat i bækkenbunden eller mavemuskler, når du kniber, så kan en ultralydsscanning være en hjælp.

Scanningen udføres udefra på maven og derfor kan du se, hvordan du aktiverer bækkenbunden og om mavemusklerne aktiveres samtidig.

Det kan være en rigtig god hjælp til at se, hvordan din bækkenbund arbejder. Ofte skal vi ikke bruge så meget kraft, som vi forventer, for at aktivere bækkenbunden og på skærmen er det tydeligt at se, hvad der sker, når du kniber.

Sådan foregår undersøgelsen

Man ligger som regel på et undersøgelsesleje og får smurt gelé på huden på den kropsdel, der skal skannes. Skanneren bevæges frem og tilbage over huden, mens den sender lydbølger ind gennem hud og muskler med videre. Lydbølgerne oversættes til et billede, der vises på en fjernsynsskærm.

Ultralydsskanning gør ikke ondt. Sommetider kan den gelé, der anvendes til undersøgelsen dog være lidt kold.

Det er ikke alle terapeuter der er uddannet og certificeret til at foretage ultralydsscanninger. Du kan se hvem der kan scanne her på hjemmesiden.

Tilbydes i følgende klinikker:

Esbjerg

Online booking
Book din tid her