Akupunktur er verdens ældste medicinske system, og er derfor afprøvet og raffineret gennem generationer. Forklaret ud fra vestlig medicin, så virker akupunktur, da det stimulerer kroppens produktion af hormoner og naturlige smertehæmmere som f.eks. endorfiner.
Verdenssundhedsorganisation (WHO) har udarbejdet en liste over lidelser, som akupunktur kan afhjælpe. Vi kan tilbyde dig hjælp med følgende fra denne liste:
- Alle former for smerte
- Gigtsygdomme i led og muskler
- Hovedpine/migræne
- Rygsmerter
- Frossen skulder
- Tennisalbue
Typiske lidelser:
- Hovedpine
- Muskel- og ledproblemer
- Dårlig ryg
- Iskiassmerte
Akupunktur, hvad er det? Og hvordan virker det?
Om akupunktur
Akupunktur er en afbalancerende behandling, der foregår gennem tynde, sterile engangsnåle på kroppen. Akupunkturens filosofi er baseret på vekselspillet mellem de to modsatte principper, Yin og Yan, som styrer mennesket. Så længe disse to faktorer er i balance, er mennesket sundt og rask. Ved at stimulere forskellige akupunkturpunkter forskellige steder på kroppen, kan man finde ubalancerne i kroppen og dermed genoprette balancen.
Akupunktur gør ikke ondt. De nåle der bruges til akupunktur, har en anden form og er meget tyndere end kanyler. Det er som at sammenligne en tråd og et reb.
Sådan virker det
Akupunktur bruges til behandling af både akutte, kroniske, fysiske samt psykiske sygdomstilstande samt til smertelindring og forebyggende behandling. Kroppen er normalt i stand til at helbrede sig selv, hvis den er i balance og har tilstrækkelige ressourcer. Dette er desværre ikke altid tilfældet, og kroppen har derfor brug for hjælp. Nålene påvirker kroppens energi og stimulerer kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv- eller forbedre sin funktion. På denne måde afhjælpes mange problemer og sygdomme, på en sund og naturlig måde. Der anvendes nåle på hele kroppen, deriblandt hoved, ansigt, hænder og fødder, men også ørerne (øreakupunktur).
øreakupunktur
Ligesom akupunkturen benytter øreakupunktur sig af forskellige nervebaserede systemer – heriblandt forbindelser til de tolv hjernenerver, som har direkte eller indirekte forbindelse til øret. Nervesignaler fra forskellige steder i hjernen (den forlængede marv, pons og mesenchephalon) menes alle at have forbindelse til øret. Især den store ansigtsnerve (trigenimusnerven) har forgreninger ud til øret, som derved har indvirkning på mange af kroppens funktioner. Ofte benytter behandleren flere akupunkturteknikker i samme behandling, for at give patienten det bedst mulige udfald.
Akupunktur fungerer både som fuld behandling og som supplement til anden behandling som f.eks. Cupping, massage eller zoneterapi. Behandleren vil, i fællesskab med klienten, finde frem til den behandlingskombination, der er bedst for klienten. Det kan variere fra gang til gang.
Akupunktur Til gravide
Der findes forskellige graviditetsgener som kan behandles eller lindres ved hjælp af akupunktur. Det kan være følgende gener:
- Kvalme
- Ødemer (væske i kroppen)
- Karpaltunnelsyndrom
- Uro – i krop og sind
- Hovedpine
- Lægkramper
Oplever du andre gener er du meget velkommen til at kontakte Jordemoder Karina Kjærsgaard Rasmussen på kkr@emcare.dk, så hun kan vurdere hvordan du bedst kan hjælpes.